Handelsbetingelser
Handelsbetingelserne gælder for køb af varer på www.jafioutdoor.dk med levering i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne), medmindre andet er angivet.
1. Levering
2. Ordrebekræftelse
3. Betaling og sikkerhed
4. Fortrydelse og returnering
5. Reklamationsret
6. Nyhedsbreve
7. Konkurrencevilkår
8. Klageadgang
1. Levering
Når du handler hos JAFI Outdoor, kan du vælge blandt følgende leveringsformer:
GLS Pakkeshop: Du vælger selv en pakkeshop nær dig
GLS Hjemmelevering: Pakken leveres direkte til din privatadresse.
Afhentning i butik: Du henter selv dine varer i vores butik i Viborg
Bemærk at ikke alle leveringsmuligheder er tilgængelige for alle varer – valgmulighederne vises automatisk ud fra din bestilling.
Vigtigt: Henter du ikke din pakke inden for GLS' tidsfrist, og pakken returneres til os, dækker du selv omkostningerne ved returforsendelsen.
I travle perioder som højtider kan der forekomme længere leveringstid.
1.1 Sporing af din forsendelse
Så snart din pakke sendes fra vores lager, modtager du en mail med trackingnummer, så du kan følge forsendelsen.
Har du valgt levering med GLS, kan du spore pakken via GLS Track & Trace
GLS kundeservice: +45 76 33 11 11 (hav dit trackingnummer klar)
2. Ordrebekræftelse
Når du gennemfører et køb, sender vi automatisk en ordrebekræftelse til den mailadresse, du har oplyst. Hvis du ikke har modtaget den efter 10 minutter, så:
- Tjek om mailadressen er korrekt
- Se i dit spamfilter
- Kontakt os for gensendelse
Gennemgå gerne din ordrebekræftelse for eventuelle fejl. Hvis noget skal rettes, så kontakt os hurtigst muligt.
3. Betaling og sikkerhed
Hos JAFI Outdoor kan du betale med følgende metoder:
- MobilePay
- Dankort / Visa / Visa Electron / Mastercard / American Express
- ViaBill
- Klarna
Betalingen håndteres sikkert af en godkendt betalingsudbyder, og alle kortdata krypteres. Vi trækker først pengene, når din ordre afsendes.
3.1 Viabill
Ved betaling med ViaBill får du varen med det samme, men betaler først efter 30 dage – gebyrfrit. Hvis du vælger at dele betalingen op over længere tid, kan der pålægges et månedligt gebyr. Læs mere på viabill.com.
3.2 Klarna
Ved betaling med Klarna kan du vælge mellem de betalingsmuligheder, som Klarna tilbyder på købstidspunktet. Afhængigt af din kreditvurdering kan dette eksempelvis være betaling med det samme, betaling efter levering eller delbetaling over en længere periode.
Betalingen administreres af Klarna, som kan foretage en kreditvurdering i forbindelse med dit køb. Eventuelle gebyrer, renter og betalingsvilkår fremgår af Klarnas betalingsbetingelser, som accepteres ved valg af betalingsmetode.
For yderligere information om Klarnas betalingsløsninger henviser vi til www.klarna.com.
3.3 Brug af rabatkode
Har du en rabatkode, skal du indtaste den inden betaling. Rabatten trækkes med det samme.
Bemærk: Rabatkoder gælder ikke på bl.a. Härkila, Nordhunt, Pulsar, JAFI PRIS, gavekort eller i forbindelse med prismatch.
4. Fortrydelse og returnering
Du har 60 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du:
- Har modtaget varen fysisk
- Har afhentet pakken hos en pakkeshop
- Har modtaget sidste del af en delt levering
Sådan fortryder du:
Send en mail til service@jafioutdoor.dk, hvor du tydeligt oplyser, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan bruge vores mailskabelon, så du er sikker på at få alt relevant information med. Du finder skabelonen her, eller kontakt os for at få den tilsendt. Alternativt kan du sende et brev til:
JAFI A/S
Lundborgvej 2A
8800 Viborg
Efter besked bedes du:
- Udfylde og vedlæg retursedlen i pakken
- Bruge den medsendte returlabel
- Indlevere pakken hos nærmeste GLS pakkeshop
Du kan også vælge selv at stå for returfragten – men vi modtager ikke pakker uden omdeling eller sendt pr. efterkrav. Du må også gerne aflevere returvaren i butikken i åbningstiden.
4.1 Varer uden fortrydelsesret
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
- Tjenesteydelser, der er igangsat med samtykke (fx værkstedsarbejde)
- Speciallavede eller personligt tilpassede varer
- Varer med brudt plombering (fx DVD’er, hukommelseskort, batterier)
- Mad, madding, gasflasker og drikkevarer med brudt forsegling
- Magasiner og tidsskrifter (fx “Jagt, Vildt og Våben”)
4.2 Returfragt
Beløbene i tabellen nedenfor gælder ordrer leveret inden for den danske grænse.
| Type af levering | Returfragt |
| GLS pakkeshop – ordre over 499 kr. | 0 kr. |
| GLS pakkeshop – ordre op til 499 kr. | 39 kr. |
| GLS omdeling – alle ordrebeløb | 39 kr. |
Du har ansvaret for returpakken, indtil vi modtager den. Sørg for at pakke varen godt og få kvittering for indlevering.
Ved pakker sendt til udlandet afholder du som kunden returomkostningerne. Kontakt os på service@jafioutdoor.dk for mere information.
4.3 Varens stand
Du må afprøve varen som i en fysisk butik – ikke tage den i brug. Returnerer du en brugt vare, fratrækkes værdiforringelsen.
Eksempler på vurdering:
- Brugte eller ildelugtende tekstiler = 0 kr.
- Fjällräven taske i perfekt stand = 100 % retur
- Vildtkamera med udendørsbrug = 15 % retur
- Brugte termokander = 0 kr.
- Fiskehjul med sand = 15 % retur
4.4 Ombytning
Vil du bytte til en anden størrelse eller farve? Læg blot en ny ordre – så sender vi hurtigst muligt, og du undgår udsolgte varer.
4.5 Tilbagebetaling
Vi refunderer beløbet senest 14 dage efter modtaget meddelelse om fortrydelse – dog først, når vi har modtaget varen.
Vi tilbagefører til samme kort, du brugte ved bestillingen. Hvis du har valgt dyrere levering end standard, refunderes kun prisen for den billigste løsning.
5. Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven.
Ved fejl eller mangler:
- Inden for 6 måneder: Retur eller ombytning som udgangspunkt
- Efter 6 måneder: Ombytning, reparation, prisafslag eller tilbagebetaling afhængigt af situationen
Reklamationen skal være berettiget og ikke skyldes forkert brug eller manglende vedligeholdelse.
Husk din kvittering/ordrebekræftelse og kontakt os hurtigst muligt, hvis du opdager en fejl. Inden for 2 måneder regnes det som rettidigt.
Vi dækker rimelige fragtomkostninger, hvis reklamationen er godkendt.
Reklamation – sådan gør du:
- Kontakt service@jafioutdoor.dk for returlabel og formular. Du kan også hente formularen for reklamationer her.
- Send varen til:
JAFI A/S
Lundborgvej 2A
8800 Viborg - Husk kvittering for indlevering
6. Nyhedsbreve
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev accepterer du, at vi må sende dig:
- Produktnyheder og kampagner
- Inspiration og anbefalinger
- Tilbud baseret på tidligere køb
Du kan til enhver tid afmelde dig via link i e-mailen eller ved at skrive til service@jafioutdoor.dk.
7. Konkurrencer
Ved deltagelse i konkurrencer via nyhedsbrevstilmelding gælder følgende:
- Vindere kontaktes direkte via mail – ikke offentligt
- Vinderen skal svare inden 14 dage med adresse
- Præmien sendes hurtigst muligt og kan ikke ombyttes
- Præmiens værdi fremgår i tilmeldingsformularen
- Almindelig reklamationsret gælder
- Ansatte hos JAFI må ikke deltage
8. Klager
Har du en klage, så kontakt os direkte – vi finder gerne en løsning.
Mail: service@jafioutdoor.dk
Tlf.: +45 86 6000 36
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du henvende dig til en relevant klagenævn. Du kan starte din sag via forbrug.dk.
Opdateret: juli 2025